Få nu det testamente fikset

Det er vigtigt at oprette et testamente, så du kan give din formue og værdier videre til dem, du synes har fortjent det. Men hvilke typer af testamenter findes der?

Læs denne guide, og dan dig et overblik over, hvilket testamente der passer godt til netop din situation.

Børnetestamentet – så du får givet dine børn godt videre

Testamenter er et ømtåleligt emne, og især når det kommer til børn. Ikke desto mindre er børnetestamentet vigtigt. I børnetestamentet kan du bestemme, hvem der skal have forældremyndighederne over dit barn, hvis du går bort.

Det er Statsforvaltningen, der træffer den endelige beslutning, men dit testamente er vejledende for deres beslutning. Beslutningen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet/børnene.

Notartestamentet – det mest anvendte

Notartestamentet er det mest anvendte testamente.
Det er det mest sikre testamente, fordi det er underskrevet af en notar, som er en embedsmand. Notaren sikrer sig, at du er den, du udgiver dig for at være, og at du er ved din fulde fornuft, når testamentet underskrives.

Notartestamentet kan omhandle flere ting. Oftest oprettes det i forbindelse med arvtagere.

Vidnetestamentet med to vidner

Der findes ligeledes et vidnetestamente, som du vedkender foran to vidner. Vidnerne skal straks underskrive det efter vedkendelse. De skal være bekendt med, at det er et testamente, de underskriver, og de skal være til stede, hvis du ønsker det. Vidnerne skal være over 18 år, og testamentet må ikke begunstige vidnerne eller deres familie.

Et nødtestamente – i specielle nødsituationer

Et nødtestamente er et hurtigt testamente, som kan udformes i en sms, en e-mail eller på et stykke papir. Det er en betingelse for et nødtestamente, at der er tale om en særlig nødsituation som f.eks. før et selvmord, et flystyrt eller andre livsfarlige situationer.

Et nødtestamente er kun gyldigt i tre måneder.

Det anbefales altid at have lavet et notartestamente, så et nødtestamente ikke bliver nødvendigt. Med et nødtestamente tænker du ikke rationelt, og du får ikke tid til at tænke over testamentets udformning.

Hvorfor skal jeg have et testamente?

Uanset om du er gift, enlig, har børn eller er ugift samlevende, er det vigtigt at have et testamente. Det er din chance for medindflydelse på, hvordan din arv skal fordeles efter din død.

F.eks. kan du og din mand/kone sikre jer, at den af jer, der lever længst, ikke skal sidde i uskiftet bo, eller du kan sørge for, at din arv ikke kun tilfalder din mand/kone.

I får mulighed for at fordele formuen, som I ønsker.

Testamenter ved ugifte par eller enlige

Ved vielser indgås der aftaler, hvor ægtefæller arver 100 % efter hinanden, hvis den afdøde ikke har børn. Har den afdøde børn, arver enken 50 % og børnene de resterende 50 %.
Derfor er der faste regler, hvis du er gift.

Er du derimod enlig eller ugift samlevende, kan det være klogt at lave et testamente. Her kan testamentet afgøre, hvem der skal arve, og hvor meget der skal arves.

Ligeledes kan et børnetestamente være en god idé, så du kan gøre din medindflydelse hos Statsforvaltningen gældende, selvom du er død.

Få lavet dit testamentet hos et advokatfirma

Advokatfirmaer er eksperter inden for testamenter. Derfor er det en god idé at henvende sig til et sådant, hvis du ønsker at oprette et testamente. Her vil advokaterne vejlede dig til den rigtige type af testamente og sørge for, at alt det juridiske er i orden.
Læs eventuelt mere om advokathjælp her

Med et testamente har du medbestemmelse, når du går bort.