Renovering af gamle gulve

Renovering af gamle gulveEr du flyttet ind i en ældre bolig, hvor der ligger gamle gulve, der trænger til en kærlig hånd? Gamle trægulve kan være utrolig charmerende og stemningssættende for en bolig. Problemet er, at de ikke altid er i en forfatning, der er værd at vise frem. Det er ikke så slemt, hvis de bare er slidte. Det er langt værre, hvis de har været dækket af linoleum, lak, fernis eller nålefilt og der sidder gamle rester af det på gulvet. Men fortvivl ikke, der kan heldigvis gøres noget ved det, så du får de smukke gamle trægulve du har drømt om.

Få dit gulv afhøvlet

For at få et flot gulv skal du have det afhøvlet. Det er vigtigt, at du vælger en afhøvling med en maskinhøvl, der er både kraftig og roterende, frem for en slibning. Når gulvet afhøvles bliver det helt glat og jævnt. Vælger du den billigere løsning – kun at slibe det med sandpapir – får du ikke den samme flotte effekt. Heller ikke med store slibemaskiner med brede slibebånd. Grunde til det er, at ved en slibning bliver gulvet mere ru. Det gælder selvom der afsluttes med finkornet slibepapir. Slibemaskinen skaber derudover lunker i gulvet – buler i træets overflade – samt afsætter ofte runde slibemærker. Når gulvet er ru hænger skidtet lettere fast i det og gulvet bliver hurtigere beskidt og grimt. Det undgår du når gulvet afhøvles.

Et smukt skinnende gulv

Når gulvet afhøvles frem for at slibes, kommer der selvfølgelig mere af gulvet. Gulvhøvlemaskinen vil fjerne to til fire mm. Derfor kan der komme både borebillegange frem og kig til fer og not. Til gengæld vil man få et gulv, der er blankt og skinnende i stedet for ru og uden lunker i overfladen.

Husk: Hvis du har behov for en tømrer eller snedker på Sjælland, så er NHH altid et godt valg

Tjek med gulvfolkene

Det er derfor vigtigt at du tjekker, hvad det er for en maskine, dem der skal ordne gulvet anvender. Eller for den sags skyld, hvilken maskine du selv lejer, hvis du har mod på selv at gå i gang med afhøvlingen. Det kan dog ikke anbefales selv at leje en gulvafhøvlingsmaskine. Man ved aldrig om den er blevet håndteret forkert og hårdhændet med skæve eller hakkede blade til følge. Det vil naturligvis ikke give et godt resultat, at benytte en sådan maskine. Det anbefales i stedet at få professionelle folk til at ordne gulvet. Men det er en rigtig god ide af få en aftale på skrift om, at de afhøvler dit gulv frem for at slibe det. Selv hos professionelle firmaer bliver der ikke altid skelnet mellem en gulvafslibning og en gulvafhøvling.

Sømmene skal ”dykkes”

Det er meget vigtigt at alle gulvets søm bliver ”dykket” ned – slået ned – under den dybde, som maskinen fjerner. Selve afhøvlingen skal altid ske på langs af gulvets brædder og årerne i træet. Der vil altid være hjørner som gulvhøvlen ikke kan komme ind i og som derfor skal slibes bagefter.

Reparation af et gammel trægulv

Hvis der dukker skader efter orm og biller eller råd op efter afhøvlingen, eller hvis fer og not kommer til syne. Er det i dag modsat tidligere nemt at reparere gulvet. I stedet for stemmejern og kølle kan man nemlig bruge en Finecutter til at skære præcise udsnit i gulvbrædderne, som så kan erstattes med andet sundt træ. Man skal dog ikke anvende nyt træ til reparationerne. Det ser ikke godt ud. I stedet skal du finde noget træ fra et gammelt gulvbræt. Det kan være fra et andet sted i huset eller fra et sted, der sælger brugte byggematerialer eller andet. Er det hele brædder af fyrretræ, der trænger til udskiftning og kan du ikke finde gamle som erstatning, er det muligt at patinere de nye brædder med hvidtekalk eller kalkvand.

Har du ikke mod på at løse opgaven selv, så læs mere hos DBF-gulvservice her