Få nu fikset de vinterdæk der

fiks vinterdækSom billist ved du helt sikkert, at det ikke er en god ide at køre med sommerdæk om vinteren. Det, flere derimod ikke har fået helt ind på rygmarven, er, at det heller ikke er godt at køre med vinterdæk om sommeren. Det er der en del gode grunde til. Dem fortæller vi om her i artiklen, så læs med og bliv klogere på dæk og sikkerhed.

Tre vigtige forskelle

Når man taler om sommerdæk og vinterdæk, er der tre grundlæggende forskelle. Det er dækkenes struktur, slidbane og gummiblanding. Der er nemlig forskel på hvilken slags gummi, der benyttes til henholdsvis vinter- og sommerdæk. Gummiblandingen som vinterdækkene fremstilles af indeholder mere naturgummi. Det gør, at de kan bevare deres fleksibilitet i vinterkulden. For at bevare et godt vejgreb og en god manøvredygtighed skal dækkene være bløde. Så vinterdæk er rigtig gode om vinteren, men efterhånden som temperaturen stiger forringes deres ydeevne på vejbanen. Ved 7 plusgrader er de derfor ringere end sommerdækkene på en del punkter.

Køreegenskaberne forbedres

Modsat vinterdækkene er sommerdæk nemlig konstrueret til højere temperaturer. Deres gummiblanding er af en hårdere type og har derfor en mindre friktion mod vejbanen, end vinterdækkene, når det er varmt. Hvor vinterdækkene bliver alt for bløde på en sommervarm vej, har sommerdækkene altså gode køreegenskaber, når asfalten er varm. Sommerdækkenes slidbanemønster er ofte enklere end vinterdækkets. Det giver større kontakt mellem dæk og kørebane og sikrer en god kontrol under kørslen samtidigt med, at det forkorter bilens bremselængde betragteligt. Ud over de sikkerhedsmæssige aspekter gavner det faktisk også brændstoføkonomien, at sommerdækkenes friktion er lavere på de varme sommerveje.

Forringet bremselængde og vejgreb

Om sommeren påvirkes bremselængden betragteligt af, om du kører med sommerdæk eller vinterdæk. I 2016 viste en test fra et tysk bilmagasin, at:

  • På en våd vej har vinterdæk en bremselængde, der er omkring 15 % længere end sommerdæk
  • Når vejen er tør, har vinterdæk omkring 10 % dårligere vejgreb, i sving og kurver end sommerdæk
  • Vinterdækkenes rullemodstand er omkring 15 % højere end sommerdækkenes på varme sommerveje. Det resulterer i et højere forbrug af brændstof og et større slid på dækkene.

Så der er ingen tvivl om, at det både sikkerhedsmæssigt og økonomisk kan svare sig at få sat sommerdækkene på bilen, når temperaturen begynder at stige om foråret. Men hvornår er det egentlig du skal skifte vinterdækkene ud med sommerdækkene?

Hvornår skal du skifte til sommerdæk?

Desværre er det ikke så enkelt, at man bare kan sige en dato for, hvornår du skal skifte til sommerdæk. Det er nemlig vejret, der bestemmer, hvornår det er tiden. Det du kan gå efter er, at:

  • Vinterdækkene er bedst, når temperaturen er under 7 plusgrader
  • Sommerdækkene er bedst, når temperaturen er over 7 plusgrader

  • Derfor må du holde øje med vejrudsigten i april måned for at se, hvornår døgntemperaturen holder sig rimelig konstant over 7 plusgrader. Nogle bruger Påsken som en tommelfingerregel, men husk på, at den kan falde meget forskelligt fra år til år, så det sikreste er at holde øje med vejudsigten.

Hvad er reglerne for sommerdæk?

Her til lands er der ingen lov om, at dækkene på din bil skal passe til årstiden. Men naturligvis er der andre krav som dæk generelt skal overholde i Danmark.

  • Dækkets størrelse og bredde skal svare til hjulomkredsen. Kig på din bils registreringsattest for at finde information om dimensioner samt fælge.
  • Alle fire dæk skal være ens. Det vil sige, at alle fire dæk skal være enten sommer-, vinter- eller helårsdæk.
  • Dækkenes mønster skal mindst have en dybde på 1,6 millimeter. Både Dækbranchen Danmark og FDM anbefaler dog at skifte noget før nemlig ved 3 millimeter. I både Norge og Sverige må dækmønsteret kun nå 3 millimeter, før dækkene skal skiftes.

Så husk nu at kør forbi dit lokale autoværksted i f.eks. København og få skiftet i god tid.