Hvad laver en landinspektør?
Måske tænker du, at en landinspektør er sådan en, som går rundt ude på en mark og måler op, og markerer skel. Og det er da også rigtigt, at en del af en landinspektørs mange opgaver og arbejdsområder består i, at måle op og markere matrikulære skel. Det er dog en grov simplificering at påstå, at det er en landinspektørs eneste arbejdsområde. Denne artikel vil forsøge at kaste lys over den uddannelsesmæssige baggrund som en landinspektør har, og de arbejdsområder som en landinspektør beskæftiger sig med
Har du brug for en kompetent landinspektør? Så konsulter Landsyd landinspektører.
Arbejdsområder
En landinspektør er en person som beskæftiger sig med en lang række opgaver indenfor ejendomme, matrikler og byggeprojekter. I et forsøg på at forklare det lidt kort kan en landinspektør siges at være en juridisk tovholder indenfor de opgaver, som knytter sig til hans arbejdsområder, det vil sige indenfor matrikler og ejendomme; det vil sige byggeprojekter, anlægsprojekter, opmåling og markering af matrikulære skel. Det er en landinspektørs arbejde at sørge for at bl.a. natur- miljø- og planlovgivningen overholdes i forbindelse med de projekter, som en landinspektør har at gøre med. En landinspektør spiller en helt fundamental og afgørende rolle i bygge- og anlægsarbejder, og er grundstenen og en afgørende forudsætning for hele projektet. Uden en landinspektør vil du ikke kunne opføre så meget som et busskur eller anlægge en fodboldbane.
En landinspektør hjælper bl.a. offentlige myndigheder med udfærdigelse af lokalplaner, kommunalplaner og miljøvurderinger, kan rådgive om ejendomsjura og servitutter. Også en lang række andre erhverv kan drage udnyttelse af en landinspektørs færdigheder, herunder advokater, som kan få hjælp til at få udfærdiget GML-filer og E-rids til brug for den digitale tingbog, hvilket kræver specielt software, som for bedst muligt resultat til følge skal betjenes af en kvalificeret. Landinspektører kan også bistå ejendomsmæglere med ejendomskort til brug for ejendomshandler, såvel som at bistå med rådgivning indenfor erhvervsjura. Hos landsyd landinspektører hjælper de også arkitekter, bygherrer, entreprenører, grundejere, ingeniører, landmænd og ledningsejere.
For at blive landinspektør skal du først have en 5-årig kandidat i landinspektørvidenskab. Optagelse på denne uddannelse forudsætter at man har bestået en gymnasial uddannelse med mindst 4 i karaktergennemsnit, og at man har haft Dansk A Engelsk B og Matematik A. For at blive landinspektør skal du have 3 års praktisk erfaring ved en praktiserende landinspektør, før du så kan få din beskikkelse som landinspektør.