Pakkepost hjælper de små kiosker og nærbutikker
Måske du er en af de mange danskere, som er blevet tilhænger af at handle på internettet. De seneste år har internethandlen gennemgået en revolutionerende udvikling. Og naturligvis kun til fordel for de mange virksomheder på det online marked.
Når du bestiller en pakke, skal den leveres til dig. Både PostNord og GLS har mange pakkeleveringer rundt i Danmark. Og du vil ofte kunne finde en kiosk eller mindre købmand, som tilbyder denne service – uanset hvor du bor.
God omsætning for de mindre forretninger
Når kioskerne og de mindre købmænd indgår aftaler vedrørende håndtering og udlevering af pakker, ses det tydeligt på omsætningen. Som tommelfingerregel tjener de mellem tre og syv kroner for hver pakke, der bliver langet over disken. Og når kunderne er nede for at hente deres pakker, bliver der ofte købt en eller flere varer. Oftest opdager de, at der er tilbud på toiletpapir, mælk eller noget tredje.
Pakkeposten tager dog tid
Pakkeposten tager dog tid for medarbejderne. Det tager tid at finde den korrekte pakke og få kunden til at skrive under. Derfor kan der i mange pakkepostbutikker godt opstå en smule kø. Og det er her, at butikkerne skal være opmærksomme, så de stadig kan levere høj kvalitet. Det samme gælder, hvis en kunde skal returnere en pakke. Her er det dog muligt at hente pakkelabels online, så butiksmedarbejderen ikke skal varetage denne opgave.
Udlevering af pakker har stor betydning for kunderne, da det er en ekstra god service. Pakkeposten er altså med til at give en god gennemstrømning i butikken – og det smitter af på udefrakommende kunder.