Sådan undgår du arbejdsskader på værkstedet
Vi hører tit i medierne om folk, der er kommet til skade på deres arbejde. Endda om personer, der mister liv og førlighed. Derfor er der stort fokus på at skabe gode forhold på arbejdspladsen.
Men mange overser faktisk de skader, de kan pådrage sig i hjemmet, hvor alle regler om forsigtighed kastes overbord til fordel for en meget mere laissez-faire holdning til arbejdsmiljø. Men der faktisk en del, du selv kan gøre for at sikre, at dit helbred er godt kørende mange år frem.
Beskyt dine øjne
Vi hører hvert år til nytår, hvordan adskillige danskere må en tur omkring skadestuen for at blive behandlet for øjenskader. Og hvert år bliver nytårskrudt-reklamerne rettet imod børn, der med stor forsigtighed tager rådene til sig og påfører sig beskyttelsesbriller. En stor del af den danske befolkning lader dog disse råd fare over hovedet på dem: mændene.
For mens de formaner ungerne om at huske brillerne, er de gerne selv temmeligt skødesløse i dette henseende. Og denne tendens strækker sig også til værkstedet, hvor øjnene sjældent bliver beskyttet. Så på med de beskyttelsesbriller, når du arbejder med kemikalier, svejsning og så videre.
Pas godt på din ryg
Vores ryg tager hver dag en stor del af slæbet for at få os gennem dagen. Men ofte kommer vi let til at overse de signaler, ryggen sender. Arbejder du med biler og befinder dig meget nede på gulvet i dårlige stillinger, bør du være ekstra opmærksom. En lift til arbejde på biler kan skåne dig for mange gener og burde være allemandseje på alle hjemmeværksted.