Renovering eller nedrivning?

Mange af os har til tider spekuleret over, hvad der er den bedste løsning: At købe et hus i almindelig stand og rive det ned af hensyn til nybyg eller gennemføre en husrenovering.

En gennemgribende renovering kan hurtigt blive dyr, men omvendt er nybyggeri heller ikke billigt, hvorfor det naturligvis bliver et individuelt valg, som skal baseres på økonomien i de to muligheder. Her afhænger løsningen ofte af ens geografiske placering. Særligt på Sjælland vil der nær Københavnsområdet være større udgifter forbundet med en gennemgribende husrenovering, da håndværkerne er dyrere end på f.eks. Fyn.

Håndværkerlønnen er dog ikke det eneste, der kan have stor effekt på budgetplanlægningen. Også forkerte beregninger er en fare, der ofte har give grå hår til de personer, der vælger at renovere. Tit falder man for at sætte budgettet efter den billigste løsning, men selvom man har husket at inkludere alt fra dræn til gardiner i dessiner, kan man have sat prisen for lav. Man tager ofte udgangspunkt i en kvadratmeterpris, som man så regner ud fra. Har man sat denne til 14.000 DKK pr. kvadratmeter, men ender med at betale 16.000 DKK for hver kvadratmeter, skrider budgettet selvsagt hurtigt. Omvendt kan en bygherre forsyne en med et forpligtende tilbud pr. kvadratmeter, såfremt man vælger nybyg.

Hvad er fordelene?

Ønsker du at bygge nyt, har du en række fordele. Du kan blandt andet selv finde den geografiske placering, så du f.eks. kan tage højde for solens vandring, lysindfald og meget mere. På den måde kan du udforme huset, så din terrasse ligger godt til dagtimerne, mens soveværelset ligger på en køligere skyggeside.

Komforten og energiforbruget i en nybygget bopæl vil desuden ofte være betydeligt bedre. Tænk eksempelvis på at undgå de klodsede radiatorer og have gulv, der ikke bliver fodkoldt.

Sidst, men ikke mindst, er arkitekturen også mere passende på en nyere bopæl. Et hus med måske 75 år på bagen vil sjældent matche førstegangkøberes ønsker i forhold til design og arkitektur.

Omvendt kan et ældre hus have fordele. Flere ældre huse er blandt andet opført med flotte håndværksdetaljer, der kan være svære eller dyre at genskabe ved nybyg. Desuden er husene altid i et kendt og afprøvet materiale, hvilket giver en sikkerhed i form af kvalitet.

Den rette løsning vil derfor altid være meget individuel, men bør drøftes i samarbejde med en byggekyndig, der kan påpege fordele og ulemper.