Flytning

Fix din flytning – start i god tid

Den største udfordring for gør-det-selv manden er, når familien skal skifte bolig og der skal bruges kræfter på en flytning. Her er både økonomiske og praktiske udfordringer nok til at holde enhver beskæftiget i nogle måneder.

Her er en række tips til, hvor du bedst og billigst fixer din flytning.

1. Læg en plan

Et simpelt regneark er alle tiders til at holde styr på tidsplaner og økonomi. Start i god tid og læg alle udgifter ind, som fx udgifter til selve flytningen, indkøb af emballage og kasser, udgifter til selve boligskiftet, udgifter til nye møbler, håndværkere og forbedringer af den nye bolig. Husk, at der altid opstår ekstra udgifter i forbindelse med flytning, så det er en god idé at lægge en buffer ind.

2. Spar op

Når du har lagt planen, ved du cirka, hvad jeres flytteprojekt kommer til at koste i kroner og ører. Alt afhængig af, hvornår I skal flytte, kan I nu gå i gang med at spare op. Lav fx en særlig flyttekonto i din bank. Når I sparer op undgår I ubehagelige overraskelser senere, og I slipper for at sætte jer i gæld på grund af flytningen. Alt for mange optager dyre kviklån i forbindelse med flytninger – disse lån har så dyre renter, at en flytning nemt kommer til at koste det dobbelte. Den udgift kan du undgå ved at spare op i god tid.

3. Sortér og smid ud

I din tidsplan indgår sikker også en grundig sortering af jeres bohave, kælder og loftrum. Når man skal flytte, er det et super oplagt tidspunkt at få renset ud i alt det, man har samlet til huse, og som man ikke længere har brug for, eller som man kan sælge videre og tjene penge på – penge man kan brug i flyttebudgettet. De fleste af os har værdier for mange penge stående, som kan omsættes til rede penge. Der findes masser af steder på fx de sociale medier, hvor du kan sælge møbler og andet i forbindelse med flytning. Du kan også give møbler og andet væk gratis eller til velgørende formål.

4. Pak fornuftigt

Når du skal i gang med selve nedpakningen er der masser af råd at hente på nettet til, hvordan I pakker både sikkert, hurtigt og uden at pakke for tungt, så fx kasser er umulige at bære. Der skal bruges mange flyttekasser til en flytning, så undersøg hvor du får det bedste tilbud på flyttekasser – men se dig godt for, for der er stor forskel på kvaliteten, og det betaler sig ikke at købe de allerbilligste, for du risikerer, at de går i stykker under flytningen, eller ikke tåler stabling.

5. Flyt smart

Få 3 tilbud på flytning eller fravælg de professionelle flyttefirmaer og de helt billige, hvor du gør ALT selv. Vælg i stedet et af de smarte nye koncepter, hvor du får en container leveret, som I fylder og så får flyttet til den nye adresse. De nye koncepter egner sig perfekt til både til private flytninger, der skal være både billige, praktiske og hurtige, og til erhvervsflytninger, hvor det handler om at arbejdsdagen skal påvirkes mindst muligt.