Lider du af meget hovedpine?

De fleste af os kender til at have hovedpine en gang imellem. Det kan ødelægge rigtig meget på ens dag, hvis det er slemt. Er du tvunget til at sidde og koncentrere dig om noget på en skærm f.eks., kan det være noget nær umuligt med slem hovedpine. Men faktisk kan du ofte selv gøre noget for at forebygge din hovedpine.

 

Sidder du meget stille i løbet af en dag?

 

Hvis du har et arbejde, hvor du sidder ned i samme position det meste af dagen, kan du hurtigt blive meget stiv i nakken. Det er vigtigt at få bevæget nakken nogle gange. Bevæg det f.eks. som et 8-tal et par gange, så du får strukket nakken lidt ud. Hvis du ender med at blive rigtig stiv i nakken, giver det spændinger, som ender med hovedpine.

 

Sidder du i de rigtige omgivelser?

 

Du opholder dig mange timer på dit arbejde, og derfor er det igen vigtigt, at du ikke blot får bevæget dig, men også sidder et ordentligt sted. Hvis du sidder 7 timer og får træk i nakken, kan du hurtigt blive stiv i nakken. Det samme gælder belysningen i rummet. Er der nok lys, eller sidder du og kniber øjnene sammen og anstrenger dine øjne?

 

Har du brug for en synsprøve?

 

Mange mennesker går i lang tid og har ondt i hovedet, hvor det viser sig, at de faktisk har brug for briller. Hvis dit syn er dårligt og du ingen briller har, går du konstant og anstrenger dine øjne, hvilket er opskriften på en rigtig gennemtrængende hovedpine. Så hvis du har mistanke om, at du kunne have brug for briller, så få en synsprøve. Det vil helt hjælpe på din hovedpine at få briller, hvis du har brug for det.

 

Gå aldrig ned på vand

 

Du har helt sikkert hørt det før, men ikke desto mindre er det rigtig vigtigt. Hvis du fuldstændig glemmer at drikke vand jævnligt hver dag, vil du helt sikkert ende ud med en hovedpine. Det er vigtigt at gøre det til en vane at drikke en hel masse vand. Det er ikke kun godt for dit hoved, men også resten af kroppen og din hud. Hvis du er virkelig dårlig til at huske det, så sæt alarmer fordelt over dagen, så du husker, at du skal tage et glas vand.